
VEDTÆGTER
Foreningen bærer navnet Recovery Tour
Foreningens hjemsted er Lyngby-Tårbæk Kommune.
Foreningens formål:
Formålet med Recovery Tour er at skabe og understøtte trygge fællesskaber igennem kulturelle, sportslige og sociale aktiviteter. For mennesker, som er eller har været berørt af misbrug og afhængighed, og har psykiske udfordringer.
Fælles for målgruppen er at de kæmper forskelligartede følgesygdomme.
Recovery Tour har ingen politisk holdning, og er ikke behandlingsorienteret. Samarbejde med behandlingsverdenen er muligt, hvor Recovery Tour kan agere udslusning fra behandling til samfund.
Medlemskreds og kontingent:
Som medlem i foreningen kan optages enhver, der kan tilslutte sig og ønsker at støtte formålet.
Ethvert nyt medlem, der ønsker optagelse i foreningen, skal melde sig ind ved indbetaling af kontingent, med navn, efternavn og kontaktoplysninger.
Medlemskabet kan yderligere opnås ved at kontakte bestyrelsesformanden.
Dt er muligt at benytte sig af Recovery Tours aktivitetr, uden at have tegnet medlemsskab. Dog er man her ikke inkluderet i de medlemsrabatter/fordele eller stemmeberettiget.
Ønsker man medlemskab som erhverv, gruppe eller organisation kan dette tillige ske via henvendelse til bestyrelsen. Bestyrelsen træffer afgørelse om medlemskab.
Foreningen er ikke forpligtet til at stille forsikring til rådighed for medlemmerne. Medlemmers egen forsikring er gældende før, under og efter aktiviteter. Foreningen kan ikke hæfte for stjålne eller bortkommende egendele før, under og efter aktiviteter.
Kontingentet foreslås af bestyrelsen og fastsættes ved beslutning hvert år af den årlige ordinære generalforsamling. Bestyrelsen fastsætter proceduren omkring kontingentopkrævning, og løbende informationer til medlemmerne.
Medlemmer der er i mere end 3 måneders restance med kontingent, ekskluderes automatisk af foreningen. Eksklusion af medlemmer kan ske til enhver tid, såfremt et eller flere medlemmer handler uetisk eller i strid med foreningens formål.
Eksklusionsgrundlag:
Indtagelse af rusmidler til aktiviteternem medfører øjeblikkeligt bortvisning og eksklusion af foreningen.
Tilsidesættelse af god opførsel. Herunder truende/kriminel adfærd.Herunder på de Recovery Tour tilhørende sociale medier.
Gentagende manglende betaling af kontingent.
Bortvisning fra aktivitet:
Medlem skal kunne bortvises efter gældende vedtægter, hvis vedkommende møder op til en aktivitet beruset, påvirket. Her ses der ikke til om de er grundet lægeerklæret medicin. Hvis det vurderes at vedkommende ikke kan tage vare på sig selv og andre. Sikkerhedsmæssig grund. Herunder er det altid de respektive retnings linjer på aktivitetsstedet der er gældende.
Generalforsamling:
Recovery Tours øverste foreningsorgan er generalforsamlingen. Generalforsamling afholdes hvert år i første halvår.
Dato og sted for den ordinære generalforsamling oplyses på Recovery Tours Facebookside, senest 30 dage før og medlemmer kan indsende evt. indstillinger senest 14 dage før til foreningens formand/bestyrelse.
På generalforsamlingen kan deltage enkeltmedlemmer og repræsentanter for andre foreninger, som kan være en supportgruppe, men kan kun opnå stemmeret som enkeltmedlem.
Alle afstemninger på generalforsamlingen afgøres ved almindeligt stemmeflertal, og det er udelukkende kontingentbetalende medlemmer, der er stemmeberettigede.
Samtidig med indkaldelsen lægges dagsordenen og eventuelle forslag til vedtægtsændringer.
Vedtægtsændringer kræver dog at 2/3 majoritet blandt de stemmeberettigede fremmødte. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Eventuelle forslag til ændring i foreningens vedtægter, samt kandidater til bestyrelsen, skal være bestyrelsen i hænde senest 1 månede før generalforsamlingen afholdes.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal meddeles ved indkaldelse, og skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab, herunder fastsættelse af kontingentstørrelse.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
6. Valg af kasser.
7. Eventuelt.
Stemmeret på generalforsamlingen er betinget af betalt kontingent. Der føres protokol over hvert generalforsamlingsmøde, og denne skal være tilgængelig for medlemmerne. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med 2 ugers varsel, og kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen. 33 % af foreningens medlemmer, kan over for bestyrelsen, rejse krav om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling.
Foreningens daglige ledelse.
Foreningen ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer. Anliggender i bestyrelsen bestemmes ved almindelig stemmeflertal og i tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende.
I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig med formand og menige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesformanden er født medlem af bestyrelsen, og er formand så længe denne måtte ønske det. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Møder i bestyrelsen afholdes mindst 4 gange om året, og indkaldes af formanden for bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel. Møder kan i øvrigt afholdes så tit, som bestyrelsen ønsker det.
Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og styring af foreningens anliggender. Udarbejder retningslinjer for arbejdet i foreningen, herunder ansættelse og afskedigelse af personale. Administrerer foreningens midler og varetager foreningens relationer til det offentlige.
Bestyrelsen kan og skal så vidt muligt, fordele bestyrelsesarbejde på de enkelte bestyrelsesmedlemmer, som herefter har ansvaret for hvert sit område.
Foreningen tegnes af 2 medlemmer af bestyrelsen i forening.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer, bestyrelsens formand eller bestyrelsen i øvrigt noget personlig hæftelse.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Foreningens regnskaber revideres af den valgte revisor. Regnskaberne er tilgængelig for medlemmer til enhver tid, og skal godkendes ved foreningens generalforsamling.
Opløsning af foreningen.
Til opløsning af foreningen kræves en dertil særskilt indkaldt generalforsamling. ¾ af de fremmødte medlemmer under en generalforsamling, dog mindst halvdelen af samtlige medlemmer, skal stemme for foreningens opløsning. Såfremt dette ikke er muligt, skal der med 3 ugers varsel indkaldelse til en ny generalforsamling.
Eventuel tilbageværende del af foreningens formue, skal anvendes i overensstemmelse med foreningens formål, og må ikke uddeles blandt medlemmerne.